Goddaw til Tricks

Yes endelig! Jeg har taget mig sammen til at gå på et trickshold med Turbo 😀

Jeg har talt om længe at jeg gerne ville prøve noget andet end agilityen, da hverken Turbo eller jeg er der lige nu hvor vi føler for det. Vi vil gerne ud og have et pusterum, og prøve noget andet.

Turbo er 4 år, og han har udviklet sig ENORMT.
Han havde en dårlig oplevelse på hvalpehold x flere hvor han blev “trumlet”, og Turbo er sådan når han bliver bange, så bliver han rigtig bange. Og han var en lidt usikker dreng i forvejen. Og jeg som mor gjorde jo det som mange gør, jeg pakkede ham nok lidt ind, og så gik vi til træning hvor der var ingen, eller få hunde såsom agility med 4 på hold, kun en på banen af gangen, eller hyrdning hvor man var 1 på af gangen. Sådan meget stille og roligt, vi skulle lige sunde os lidt…
Turbo havde fra start også at han synes egentlig at mennesker var en smule skræmmende, og jeg var så usikker pga det var en ny race og jeg stolede ikke på min mavefornemmelse, og lyttede efter andre som ikke læste ham rigtigt… Har 2-3 gange overskredet hans og mine grænser, og det hjalp ikke på tilliden!! Dette er kommet tilbage lidt efter lidt, efter jeg helt og holdent ikke lytter til andre end min mavefornemmelse…

Det er over et år siden jeg tog den beslutning at stoppe helt med agilityen med ham, han var usikker og stressede (hyrd/arousal) og jeg havde uddannelse, og ikke lige overskud.. Og det var som om at vi tog 1 skridt frem, og 2-3 skridt tilbage… Vi kom ikke videre i vores træning, og pga mange gentagelser kørte vi død i det, og vi begge blev kede af det… Så derfor valgte jeg at vi skulle have noget tid for os selv, og bare være… Ikke køre med på ræset med præstationer, resultater og tvivlen om at være gode nok…  Og ved I hvad!? Jeg har aldrig haft så glad, tryg hund som nu, som for hver dag får mere selvtillid (på den gode måde) og Turbo har aldrig været så tryg ved os som han er nu.. Han kommer og gør krav på at blive nusset, eller leget med.. Han kan ligge oppe i sengen med os, han kommer selv op i sofaen med os..
Det er helt vildt hvad den lille mand har gennemgået!

Vi har så været på trickshold i Vordingborg, hvor instruktøren er en som jeg har taget Dch-uddanelsen med, og meldte klart ud med Turbo og mig, at han var usikker og vi ikke havde prøvet sådan et hold før, og det skulle være på hans præmisser, og vi skulle møde ham hvor han var.. Instruktøren er dejlig rolig, og rigtig sød, og har godt overblik og jeg er tryg ved hende… Så glad for at jeg endelig har gjort noget ved det, og er kommet afsted!
1. gang var Turbo lidt trykket, og synes det var en smule farligt og overvældende.. Også fordi der er motorcross og skydebane ved siden at træningsbanen, og det er han ikke rigtig vant til at høre så tæt på… Heldigvis så var der kun 1 anden kursist den dag, da der var skodvejr 😛 Men han klarede det godt, og trænede 20-30 min med pauser, og så valgte jeg at sige at det var nok for den gang, kunne se/mærke at han havde fået nok af indtryk for den dag. Og synes det var så sejt af ham!
2. gang Turbo havde Rikke med, og vejret var fint…. Turbo han var glad, tryg og PÅ. Vi holder ok afstand til de andre, vil ikke risikere noget.. Men han var så sej! Han ville arbejde og var glad, og havde en hel anden holdning end den første gang, og der kom endda et par gø fra ham, fordi han synes det var sjovt.. Og han kunne arbejde ca 40 min med pauser, og han koncentrerede sig om arbejdet… Og han nød det! Og var uden stress!
Vi havde så god en træningsdag i sidste uge, og glæder os til de næste….

Hvad skal det så blive til? – Altså lige nu så skal Turbo og jeg bare hygge samme, og finde glæden ved at træne igen, og lære nye ting.. Og så kan det være vi skal prøve at gå op til en færdighedsprøve, eller to… Vi må se hvor det bringer os hen, det vigtigste lige nu er at vi hygger, vi lære nyt, og vi har det sjovt med hinanden. Uden stress, og uden præstationsangst, og uden folk kommer og er kloge på vores vegne 😛 Og så er det så lækkert at træne med hunden på denne måde, med nærkontakt… Det er ikke fart, vågenhed og stress over at kommer videre til næste forhindring, som på AG banen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *