Jeg er vokset op med jagthunde, og derfor har jeg altid haft hunde omkring mig. Havde en hund som blev kaldt for “min” hund, men som egentlig tilhørte os alle i familien, og jeg stod ikke selv for opdragelse af hunden. Dette var en tæve ved navn Rabbie, og hun var en labrador-blanding.
Det var først da jeg var 15-16 år gammel jeg fik min første “rigtige” hund, som jeg skulle træne helt selv fra bunden af. Det var en flatcoatet retriver ved navn Balou. Jeg var i samme tid ved at tage jagttegn, og begyndte til jagttræning med ham. Dette var ikke en særlig stor succes, den træning jeg gik til var af den gamle skole, og derfor meget hård. Kom tudende hjem de fleste gange, og havde det virkelig dårligt med sådan som de ville have man trænede hunde på. Plus at jeg var den eneste kvinde, så man kørte lidt på at kvinder ikke kunne styre sådan en hund, og jeg egentlig skulle blive hjemme hos madgryderne…
Balou døde desværre alt for tidligt kun lige omkring 1 år gammel. Han fik en meget aggressiv epilepsi, og fra første anfald til jeg blev nødt til at aflive ham, pga manglende ilt grundet anfaldskramper gik der 14 dage.
Så fik jeg min første springer spaniel, nemlig ham jeg har nu Riko. Jeg ville egentlig ikke have hund igen grundet den dårlige oplevelse, og den utrolige smerte det er at miste en hund. Det var egentlig min far som fik mig til at køre med min farbror ud og kigge på et kuld.
Grunden til at mit valg faldt på en springer spaniel var at jeg havde forelsket mig i racen på jagter, jeg elsker den måde de arbejder på, deres energi og kærlige væsen. Og der var ingen tvivl da jeg kom ud og så Riko. Jeg faldt bare for ham ved første øjekast, og han sagde mig på en måde mere end sine kuldsøskende. Så han kom med hjem <3
Vi begyndte til træning da Riko var et år gammel, vi havde kun trænet hjemme, og var kommet sent igang grundet mine forældres skilsmisse. Vi prøvede at gå til træning nogle helt andre steder end med Balou, og vi prøvede noget forskelligt, men dette var efter princippet: "kvælerhalsbånd, hiv hårdt i snoren, hvis det ikke hjælper så hiv hårdere. Man kan jo ikke flå hoved af en hund!" Dette gjorde mig utrolig ulykkelig, men fik også lært lidt. Vi endte med at gå der et år fordi jeg ikke var klogere, og var usikker på om det bare var mig som var for svag eller hvad. Jeg var jo helt ny og disse trænerer havde jo mange års erfaring, og var meget populære osv.
Men jeg besluttede med mig selv at hvis dette var måden at træne hund på, så skulle jeg ikke træne hund. Jeg hadede den måde man behandlede hunden på og kom grædende hjem, og havde så dårlig samvittighed og følte jeg svigtede Riko totalt. Og jeg følte mig virkelig ussel, og et lavt menneske.
Efter at vi havde sundet os lidt, begyndte jeg at kigge efter andre måder at træne hund på. For der måtte da være noget bedre end hvad jeg havde prøvet hidtil. Jeg begyndte at læse bøger, komme på uddannelse, kurser og foredrag og hold da op en verden som åbnede sig. Jeg blev glad for at træne hund igen, og min hund var glad. Og dette begyndte vores fælles rejse med gensidig respekt, samarbejde og glæde! Jeg har lært meget i de 9 år og er begyndt selv at undervise i lydighed og agility, og elsker det. Det giver også nogen knubs en gang i mellem, desværre. Der er stadig folk af den gamle skole, og som ikke er åbne overfor det nye. Men der er jo også dem son "vender" og får en hel masse ud at se tingene med andre øjne. Og netop for dem er det derfor jeg bliver ved og elsker at undervise.
Jeg har meget at lære endnu, teknikker at forbedre, få mere viden osv jeg mener ikke at man kommer til et punkt hvor man kan sige at "nu ved jeg alt". Jeg tror man altid kan lære nye ting, hvis bare man gider at kigge og prøve, og der sker noget inde for hunde verdenen hele tiden. Og jeg er ivrig for at lære! Og mine hunde og jeg vi elsker at træne og prøve nye ting. Men en ting er sikkert, vi gør det på en positiv måde, og vi gør det sammen og i vores tempo! Går aldrig tilbage til den gamle metode, og vil aldrig anbefale den til nogen!
Glæder mig til min fortsat rejse med mine hunde, og ser frem til vores sjove samarbejde, og fantastiske tider <3<3<3<3